Peter Lodbergs publikationer

Læs Peter Lodbergs publikationer

Capture

Peter Lodberg

Peter Lodberg er en fremtrædende akademiker og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Han har en omfattende akademisk baggrund som professor, ph.d. og dr.theol., og har undervist og forsket i emner relateret til tro og magt i Mellemøsten, med særligt fokus på Palæstina og Israel. Lodberg har skrevet en doktordisputats med titlen “Tro og magt i Det Hellige Land. Palæstinensisk teologi og kirke i et transformationssamfund efter 1967”, som udforsker de komplekse relationer mellem religion og magt i regionen.

Han er formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og medlem af Det Lutherske Verdensforbunds Council i Geneve. Lodberg har bidraget væsentligt til forståelsen af kristendommens rolle i Palæstina gennem sine publikationer, herunder “Kristne i Palæstina – en guide”, “Tro og magt i det hellige land – Palæstinensisk teologi og kirke i et transformationssamfund efter 1967” og “Genkomster – Religion og politik i Palæstina”.

Bøger

Kristne i Palæstina - en guide (2019)

Eksistensen

Gennem århundreder har mennesker rejst til Jerusalem som pilgrimme, turister, soldater, flygtninge og handelsfolk. Byen og landet mellem Middelhavet og Jordandalen tiltrækker mennesker fra hele verden. Den religiøse og kulturelle mangfoldighed fascinerer. Ofte kan den lokale befolkning føle sig overset eller tilsidesat, fordi interessen for deres by eller land skal tjene et højere religiøst, politisk eller historisk formål. Det gælder ikke mindst de kristne palæstinensere. Deres antal skrumper i disse år. Det bliver stadig vanskeligere for dem at få fortalt omverdenen, at der i århundreder har eksisteret kristne menigheder, familier, kirker og klostre i Israel og Palæstina. De kristne i Palæstina repræsenterer hele den brogede kirkehistorie – og ønsker ikke kun at være historie, men også nutid og fremtid. 

Bogen indeholder en gennemgang af kirkens lange historie i området og en beskrivelse af kirker, der er værd at besøge. Desuden beskæftiger den sig med temaerne land, vand, mur, bosættelser, stat og folk – temaer, som alle spiller en afgørende rolle for de kristne palæstinenseres dagligdag og livsvilkår. Endelig er der et uddrag af Kairos-dokumentet – et dokument, som blev støttet af 13 kirkeledere fra de største palæstinensiske kirker, og som handler om retfærdighed, fred og forsoning i Det hellige Land.

Tro og magt i det hellige land (2010)

Eksistensen

“Tro og magt i det hellige land” understøtter de palæstinensiske kristnes bidrag til den politiske udvikling i Israel og Palæstina. Denne gruppe bliver ofte overset i den teologiske og politiske debat. Men på trods af deres ringe antal ønsker de at bidrage til en fredelig samfundsudvikling i deres land. De forsøger at fastholde idealet om demokrati med lighed for loven uanset religiøs, etnisk eller politisk overbevisning.

Bogen peger på vanskelighederne med at formulere en selvstændig teologisk position mellem jødedom og islam midt i en politisk konflikt, der har rødder langt tilbage i historien.

‘Tro og magt i det hellige land’ er antaget som doktorafhandling af Akademisk Råd, Det teologiske fakultet, Aarhus Universitet.

Genkomster (2009)

Eksistensen

“Genkomster” belyser forholdet mellem politik og religion i en palæstinensisk-israelsk sammenhæng. En sammenhæng fyldt med brudflader og konflikter.

Kontakt os!

Scroll to Top